Stress: Det går fortsat den forkerte vej

Flere danskere bukker under med stress, og særligt blandt yngre kvinder er der sket en stigning i antallet af stresstilfælde. Til gengæld er man i PFA blevet dygtigere til at hjælpe sygemeldte tilbage til arbejdet. Det viser tal fra PFA, som netop har gjort status på udviklingen for 2023.

Mange danskere kæmper i disse år med det psykiske helbred, og siden 2017 er antallet af kunder, der henvender sig til PFA med stress steget med mere end 50 procent. Udviklingen ses inden for alle aldersgrupper, men nogle er mere udsatte end andre. Det fortæller chef for strategisk sundhed i PFA, Rikke Bay Haaber.

”Vi har oplevet en stigning i antallet af stressanmeldelser på 12 procent fra 2022 til 2023. Kvinder anmelder langt flere stressskader end mænd, og især yngre kvinder mellem 15-40 år fylder meget i vores statistikker. I den aldersgruppe ser vi næsten dobbelt så mange stressramte kvinder som mænd. Mindst udsatte er mænd og kvinder over 60 år,” siger Rikke Bay Haaber. 

Ifølge Rikke Bay Haaber kan der være mange årsager til, at man føler sig stresset, og de kan ofte forstærke hinanden. Derfor er arbejdet med udredning af årsagerne en vigtig del af indsatsen.

”Hvis man føler sig presset i arbejdslivet, kan det gå ud over privatlivet og omvendt. Derfor skal man være varsom med at knytte stres til enkelt årsag. Det afspejler sig også, når vi spørger kunderne. Her vurderer cirka halvdelen, at deres stressproblemer skyldes arbejdspres, mens den resterende halvdel henviser til fx sociale forhold, sorg, sygdom eller familieforhold, som den udløsende faktor,” siger Rikke Bay Haaber.

Man kan ikke være verdensmester i alle arenaer
Hun peger desuden på, at samme mentale mekanismer kan være årsag til problemer i både privat- og arbejdslivet - og at det kan være en del af forklaringen på stressbelastningen blandt unge kvinder.   

”Det er sagt, at opskriften på et lykkeligt liv er lave forventninger. Det kan måske virke kynisk, men har man meget høje forventninger, så er det nemt at blive skuffet eller presse sig selv for hårdt for at indfri dem. Det gælder både i arbejdslivet og i privatlivet. Det kan give stress, og det kan være en af forklaringerne på, at unge kvinder oplever mere stress end ældre, som har haft længere tid til at finde ro og skabe et realistisk match mellem virkelighed og forventninger,” siger Rikke Bay Haaber.

Selvom den mentale indstilling kan være en del af forklaringen, understreger hun, at også eksterne faktorer spiller ind. Som ung har man mange bolde i luften med karriere, børn, boligkøb og typisk en mere presset økonomi. Det kan alt sammen påvirke det psykiske helbred negativt, og især hvis, man ikke får prioriteret sine ambitioner, men gerne vil indfri dem alle på samme tid. 

”Det er svært at være en fantastisk mor, kone, veninde og kollega på samme tid. Hvis ambitionen er at være verdensmester i alle arenaer, kan man derfor godt komme til kort,” siger Rikke Bay Haaber. 

Tiden læger ikke alle sår
Jo længere man går med stressproblemer, des værre kan de udvikle sig. Derfor anbefaler Rikke Bay Haaber, at man kontakter PFA, så snart man oplever symptomer på stress. De typiske symptomer er hjertebanken, søvnløshed, tankemylder, koncentrationsbesvær og nedsat appetit. Man kan også have let til gråd, ligesom stress i svære tilfælde kan give svimmelhed, kvalme, trykken for brystet og andre fysiske følelsesforstyrrelser. Mærker man disse, så bør man derfor søge hjælp hurtigst muligt. 

Ligesom det er vigtigt ikke at vente for længe, inden man beder om hjælp, gælder det samme til dels, når man skal tilbage til på fode igen. For lang tids lediggang kan ende med at forværre situationen.

”Når man har haft stress, skal man have tid og ro til at restituere, men det også vigtigt, at man ikke blot lader månederne gå, men stille og roligt kommer tilbage på jobbet igen. For ellers kan det gå ud over arbejdsevnen og den mentale parathed, og tanken om at vende tilbage kan blive mere og mere uoverskuelig, efterhånden som tiden går,” siger Rikke Bay Haaber.

PFA’s flerstrengede indsats giver gevindst
Ifølge Rikke Bay Haaber bliver PFA’s indsats over for stress i stigende grad understøttet af data og kunstig intelligens, som bl.a. bruges til at identificere og kontakte kunder, der er i risikogruppen for at blive langtidssyge. Det kan ifølge PFA’s egne tal forbygge langtidssygefravær med op til 70 procent.

Herudover arbejder PFA tæt sammen med sine virksomheds- og organisationskunder om at øge trivslen på arbejdspladsen, forebygge stress og hjælpe stresssyge medarbejdere med at komme tilbage.

”Der er tale om en flerstrenget indsats, hvor vi både tager hånd om den enkelte, der er ramt af stress, og sideløbende hjælper vores virksomheds- og organisationskunder med at afdække årsager til stress og øge trivslen blandt deres medarbejderne og medlemmer. Vi kan se, at disse tiltag har effekt, og det er vigtigt, hvis vi skal bryde den negative spiral, vi har oplevet de seneste år”, siger Rikke Bay Haaber.