Markedskommentar: Milliardpakker skal holde hånden under verdensøkonomien

Markedskommentar af seniorstrateg, Rasmus Pilegaard

Regeringer verden over lancerer i disse uger milliardstore hjælpepakker i forsøget på at holde de økonomiske hjul i gang. Ifølge schweizisk storbank er der på globalt plan allerede annonceret hjælpepakker for 2,25% af det globale BNP, og tallet vil vokse i den kommende tid. Det skriver PFA’s seniorstrateg Rasmus Pilegaard i denne nye markedskommentar.

Over 2.000 milliarder dollar står verdens regeringer klar med til at redde verden fra den økonomiske afgrund, som coronakrisen har skabt. Den schweiziske storbank UBS estimerer, at der på globalt plan er annonceret hjælpepakker for 2,25% af det globale BNP, og det tal vokser stadig. Nattens aftale i den amerikanske kongres er eksempelvis kun delvist indregnet, da der endnu ikke foreligger konkrete detaljer om pakkens sammensætning og tidsplan, og kun ”nye penge” indgår i estimatet.

Krigen mod corona

Den amerikanske hjælpepakke udgør ca. 10% af USA’s BNP, hvilket kan sammenlignes med underskuddet på de offentlige finanser under finanskrisen, og er kun blevet overgået under de to verdenskrige og under den amerikanske borgerkrig. Dyrest var Anden Verdenskrig, hvor underskuddet på de offentlige finanser løb helt op på 30% af BNP et enkelt af årene. Første Verdenskrig og borgerkrigen kostede omkring 15% af BNP, mens krigene rasede. Krigen mod coronavirussen ventes ikke at skulle udspille sig over flere år, så i det lys er beløbene og ikke mindst hastigheden, hvormed de er blevet rullet ud, ret enestående.

Tro på kortvarig krise

Flere lande bruger erfaringerne fra finanskrisen til målrettet at holde hånden under virksomheder og arbejdsmarked. Samtidig har de massive hjælpepakker følgeskab af omfattende statslige garantier for virksomhedernes lån, som for eksempel i Frankrig og Tyskland kan løbe op i henholdsvis 13% og 24% af BNP. Det kraftige fald i den økonomiske aktivitet er dog en direkte konsekvens af at nedlukke hele samfund, og det kan pakkerne ikke helt kompensere for. Derfor vil mange desværre miste deres job, men hurtige og målrettede indsatser giver tro på, at krisen bliver kortvarig.

Centralbankerne agerer solid wingman

Der bliver slået kæmpehuller i de offentlige budgetter de kommende måneder, og her har centralbankerne vist sig som en solid wingman til finansministerierne. De positive reaktioner på pakkerne er gået hånd i hånd med bekymring over, hvem der kommer til at betale regningen. Det var i sidste uge medvirkende til, at investorer solgte ud af statsobligationer, og renterne begyndte at stige. Det fik de store centralbanker – Fed og ECB – til at annoncere rekordstore opkøbsprogrammer af obligationer, og det har givet lidt ro på obligationsmarkederne. Det er i øvrigt et statsligt samarbejde, som atter leder tankerne tilbage til Anden Verdenskrig (og finanskrisen), hvor centralbankerne mangedoblede deres beholdning af statsobligationer og beholdte dem de kommende årtier.

Stadig underlagt virussens spredning

På trods af historiske redningskranse fra regeringer og centralbanker er det stadig fremmarchen af den fjende, vi ikke kan se med det blotte øje, som dikterer stemningen på finansmarkederne. Hvis spredningen begynder at bøje af over de kommende uger, kan fokus rettes mod de enorme stimuli-pakker og troen på en dyb, men kortvarig recession i verdensøkonomien. Dette er i et vist omfang indregnet i aktiemarkederne. I Italien viser de seneste opgørelser, at antallet af nye smittede aftager, og dermed nogenlunde følger udviklingen fra Kina efter nedlukningen. Der er imidlertid stadig en risiko for, at nedlukninger af samfund bredes eller trækker ud, og omkostningerne dermed stiger. Det kan føre til yderligere kursfald.

Derfor regner vi stadig med, at de kommende uger fortsat vil være præget af høj usikkerhed med store udsving på de finansielle markeder. 

Markedskommentaren er skrevet af seniorstrateg i PFA Rasmus Pilegaard.