Få mere ud af opsparingen i banken

Danskerne har over 1 billion kroner i banken. Men for flertallets vedkommende står pengene på bankbogen til ingen eller ligefrem negativ rente. Derfor er det en god idé at overveje, om en del af opsparingen i banken kan investeres, lyder det fra Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.

Danskerne har mere en 1 billion kroner i banken. Det viser nye tal fra Danmarks Nationalbank.

At danskerne har så mange i banken, sker på trods af, at pengene på bankkontoen mange steder står til ingen eller ligefrem negative renter og som følge bliver mindre værd. Derfor kan mange med fordel overveje at sende dele af bankopsparingen i arbejde. Sådan lyder det fra Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA. 

"Danskerne er generelt et særdeles opsparingsivrigt folkefærd, og i de seneste år har vi sat endnu mere turbo på opsparingen i bl.a. banken. Den udvikling har corona-krisen accelereret, og det, at vi har over en billion kroner i banken, er vildt. Ikke mindst med tanke på, at mange af pengene står til minusrenter og derfor bliver mindre værd dag for dag. Derfor er det en god idé altid at overveje, hvor meget man har brug for kontant, og hvor meget der med fordel kan investeres med et højere forventet afkast," siger Carsten Holdum og fortsætter:

"Det er vigtigt, at man har en solid økonomi, før man investerer, så der er råd til uventede udgifter. Har man det, er der en forventet gevinst at hente ved f.eks. at investere i aktier eller investeringsbeviser. Her skal man være afklaret med, hvor meget risiko man ønsker at tage, og så er det også vigtigt, at man spreder sin risiko, så man f.eks. ikke kun investerer i én aktie," siger han.

Tal for PFA Invest viser, at en investering på f.eks. 250.000 kr. over fem år er blevet til 327.300 kr. i en tid, hvor det både er gået op og ned på finansmarkederne, og hvor de lave renter – og nu minusrenter - har spredt sig i bankerne. Beregningen gælder for PFA Balance B (middel profil) i perioden 14.9.2015 til 14.9.2020.

"Det er en god idé at have penge stående kontant i banken. For det giver ro og tryghed, at der er noget at stå imod med, hvis man f.eks. skulle miste jobbet eller på anden vis møder økonomiske udfordringer i turbulente tider som den, vi oplever i øjeblikket. Men når man har en nogenlunde solid økonomi og en pæn opsparing, er der god grund til at overveje, hvor stort sikkerhedsnettet skal være. Det er naturligvis meget individuelt, og en tommelfingerregel kan være at kunne klare op til seks måneders arbejdsløshed, ligesom man kan søge rådgivning, hvis man er tvivl," siger Carsten Holdum.

Fem investeringsråd fra Carsten Holdum

1. Find ud af, hvor stor en buffer du har brug for til uforudsete udgifter. For mange vil det være fornuftigt med en buffer svarende til seks måneders løn, dog mindst 100.000 kr. Det har den ekstra fordel, at man kan slå til, når der er et godt tilbud, hvis man gerne vil lave forbedringer/reparationer på hus eller bil eller bliver syg mv.

2. Det er generelt en god idé at investere det beløb, der går ud over denne buffer. Pengene skal kunne stå i mange år. Tænk 5-10 år. Og for at minimere omkostningerne ved at investere kan det være en fordel at vente, til der er 10.000 til 20.000 kr. at investere for.

3. Hvis du vil investere dine frie midler, er det mest oplagt at købe værdipapirer. Det kan du enten gøre selv eller ved at købe investeringsforeningsbeviser, hvor du får eksperter til at investere pengene for dig i et trygt miljø. Investeringsforeningerne er præget af andelstankegangen – de ejes af kunderne selv. Beskyttelsen ligger i mange forskellige værdipapirer, som sikrer en spredning i risikoen. 

4. Det er vigtigt at vælge risikoprofil efter, hvad der passer til dig, og hvad din økonomi kan tåle. Hvis du har en stor økonomi med f.eks. friværdi i huset og/eller investeringer andre steder samt en sikker pensionsordning, så kan du bedre tåle tab. Er din økonomi mindre og mere sårbar over for udsving, skal der investeres mere sikkert eller slet ikke.

5. Det kan være en god idé at balancere investeringer i frie midler i forhold til, hvordan du har investeret dine pensionsmidler. Hvis du f.eks. har en risikobetonet pensionsordning, kan du vælge en mere sikker risikoprofil på dine investeringsbeviser. Ved at fordele pengene mellem pensionsordning og frie midler kan du også optimere i forhold til din fremtidige pensionsplan.