Husk pensionen ved lønstigninger

I Danmark er vi vant til, at vores løn stiger løbende, og det gjorde den også i 2020 ifølge nye tal fra Danmarks Statistik. Men lønstigninger i arbejdslivet kan koste på pensionen, hvis man ikke er opmærksom, lyder det fra Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.

Langt de fleste danskere vil opleve at få mere i løn i løbet af arbejdslivet, og i gennemsnit har der været reallønsstigninger herhjemme på godt 1 pct. om året gennem mange år.

Den udvikling så vi også sidste år. Således viser nye tal fra Danmarks Statistik, at den samlede årlige lønudvikling på tværs af alle sektorer var på 2,3 pct. i 4. kvartal 2020, hvilket svarer til en reallønsstigning på 1,8 pct.

Men selvom det er skønt at få mere i løn her og nu, så er der grund til at holde sig for øje, at lønstigninger faktisk kan koste på pensionen på sigt, hvis man ikke er opmærksom, lyder det fra Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.

”For mange kommer det som en overraskelse, at lønstigninger i arbejdslivet har stor betydning for pensionsindkomsten, når nu indbetalingerne til pension stiger samtidig med lønnen. Men det er ikke nok. For når man får mere i løn, så hæver man typisk både sin aktuelle levestandard og forventningerne til levestandarden som pensionist til det nye lønniveau. Men hidtil har man jo haft en lavere løn og dermed også lavere indbetalinger til pension. Og selvom pensionsindbetalingerne også stiger, når man får lønstigninger, så gælder det jo kun for det, man sparer op fremover – ikke for den eksisterende opsparing. Derfor vil opsparingen på sigt samlet set være utilstrækkelig ift. at sikre levestandarden som pensionist,” siger Carsten Holdum.

Beregninger fra PFA viser, at hvis man f.eks. har en almindelig pensionsordning på 15 pct. gennem arbejdslivet fra 30 år til 68 år, så kan man med en løn på 400.000 kr. om året og uden lønstigninger i løbet af arbejdslivet se frem til en levestandard i pensionstiden, der svarer til ca. 80 pct. af levestandarden i arbejdslivet. Men får man reallønstigninger på f.eks. 1 pct. årligt i arbejdslivet, falder den forventede levestandard som pensionist til ca. 60 pct., fordi pensionsindbetalingerne ikke er fulgt med.

Effekten er særlig stor, hvis man får lønstigninger sent i livet. Hvis pensionstilværelsen f.eks. som udgangspunkt er tilrettelagt ud fra en indkomst i arbejdslivet på 400.000 kr. om året, og man som 60-årig stiger til 800.000 kr., så vil man - hvis forbruget stiger tilsvarende - opleve et markant fald i levestandarden som pensionist, fordi pensionsopsparingen så helt overvejende stammer fra lønniveauet på de 400.000 kr. og ikke de 800.000 kr.

Fordel lønstigning på forbrug og opsparing

”Hvis man vil undgå, at lønstigninger i arbejdslivet koster på pensionen, gælder det om løbende at fordele ens lønstigninger på forbrug og opsparing – hvad enten det gælder opsparing i banken, i boligen eller via pensionsordningen. Man kunne f.eks. aftale med sig selv, at halvdelen af lønstigninger går til opsparing og resten til forbrug. Vi anbefaler generelt at spare relativt mindre op i starten af arbejdslivet, hvor der typisk også er andre store udgifter i millionklassen som bil, bolig og børn, og i stedet spare markant mere op sent i livet, f.eks. når der kommer lønstigninger, eller når udgifter falder bort,” siger Carsten Holdum.

PFA’s beregninger viser desuden, at der er stor forskel på effekten på pensionen af lønstigninger afhængig af lønniveau. For meget højtlønnede er effekten ikke så stor. Det skyldes de ret komplekse regler for samspil mellem pension og folkepension, hvor de meget højtlønnede kun modtager folkepensionens grundbeløb og derfor får mere ud af lønstigninger.

Med en løn på 800.000 kr. om året og med en almindelig pensionsordning på 15 pct. gennem arbejdslivet fra 30 år til 68 år kan man se frem til en levefod i pensionstiden på ca. 60 pct., hvis man ikke får lønstigninger undervejs. Hvis man får reallønstigninger på 1 pct. om året i arbejdslivet, falder den forventede levefod som pensionist til ca. 50 pct.