Trussel om ekstra biltold intensiverer handelskonflikten

Trussel om ekstra biltold intensiverer handelskonflikten

Donald Trump’s kvidren på det sociale medie Twitter om at pålægge en ny afgift på 20 pct. på importerede biler har sendt nogle af de tyske autoaktier ned med 10 pct. i juni. Det er en trussel, som kan sætte gang i en kædereaktion af protektionistiske tiltag, og derfor kan handelskonflikten ramme hårdere og blive længere end hidtil antaget.

Det vurderer seniorstrateg i PFA Rasmus Pilegaard.

”Den nye trussel om tariffer er klart en eskalering af handelskonflikten med USA, og følgerne kan blive mere vidtrækkende end tidligere tiltag. Tarifferne på aluminium og stål ramte en europæisk eksport på 2,2 mia. USD, men eksporten af biler er langt større – omkring 40 mia. USD. Alene Tysklands eksport af biler til USA svarer til ca. 0,6 pct. af BNP. Det er et højt tal for en økonomi, der i 2017 voksede med 2,2 pct., men de økonomiske konsekvenser vil sandsynligvis ikke blive 1:1, da en del af eksporten ventes at kunne opretholdes og eksporten af autodele muligvis øges,” siger Rasmus Pilegaard. 

Det er stadig usikkert, om Trump vælger at føre ideen videre, og hvor omfangsrigt resultatet i så fald ender med at blive. Den amerikanske præsident har tidligere peget på, at handelsrelationerne med udlandet i forhold til biler, fly, skibe og halvledere er vitale områder, hvor den nationale sikkerhed er truet.

Men det kan blive vanskeligt legalt at kategorisere importerede biler som en national sikkerhedsrisiko, og der kan laves midlertidige/permanente undtagelser for lande, som fx er i et forhandlingsforløb. Belært af erfaringer fra afgifter på stål og aluminium har Trump ingen skrubler ved bruge udspillet som et udgangspunkt til forhandlinger og i sidste ende ruske op i samhandlen med USA’s nære allierede. Det kan betyde, at et mere konkret forslag præsenteres sidst på sommeren med henblik på implementering umiddelbart før det amerikanske midtvejsvalg, vurderer seniorstrategen.

Mercedes skiftes ud med Cadillac

Rasmus Pilegaard peger på, at der er en reel risiko for, at forslaget om yderligere bil-told implementeres, men det er ikke uden komplikationer for amerikanerne på den måde at spille med handelsmusklerne.

”Europæerne har tidligere gjort det klart, at man ikke forhandler med en pistol for tindingen, og det kan blive vanskeligt at sænke europæiske importafgifter på amerikanske biler uden også at følge trop for fx sydkoreanske og japanske biler. Samtidig viser eksempelvis Harley Davidsons planer om at flytte produktion til Europa, at øgede toldsatser også har en slagside, når Europa svarer igen,” siger Rasmus Pilegaard.

Derimod ventes de amerikanske forbrugere i første omgang at være forholdsvis afskærmet fra en eventuel ekstratold på importerede biler, da de kan omstille deres købspræferencer til amerikansk producerede biler.

Rasmus Pilegaard uddyber, at Trump’s udspil i første omgang har været rettet mod Europa og ikke Mexico, hvorfra de mest prisfølsomme bilmodeller produceres. Hvis Trump fx laver en undtagelse for Mexico og Canada, mens NAFTA-forhandlingerne er undervejs, vil det være relativt nemt for de amerikanske forbrugere at skifte Mercedessen ud med fx en Cadillac.

Tabere og vindere i handelskonflikten

Han understreger, at det nok først for alvor bliver et stort emne, hvis Trump inddrager Mexico og Canada eller vælger at gå videre i konflikten med Kina og lægge afgifter på flere kinesiske varer, som amerikanerne som de fleste andre i verden er storforbrugere af. 

”Truslen er konkret nok til, at aktierne skal reagere og specielt aktier i virksomheder uden for USA, der er direkte eksponeret til potentielle tariffer, har tabt værdi de seneste dage. Omvendt er der virksomheder i USA, som vinder på den protektionistiske retorik og den samlede effekt bliver derfor mere ballanceret – specielt for amerikanske aktier. Den nuværende situation skaber dog en usikkerhed omkring virksomhedsinvesteringer og langsigtede investeringer, og det kan blive et tema, som kommer til at fortsætte de kommende år, før vi opnår stabilitet i handelspolitikken i form af samme eller en ny ligevægt i forhold til før,” siger Rasmus Pilegaard.

Han tilføjer:  

”Når vi henover sommeren løber ind i den sædvanlige agurketid på nyhedsfronten og likviditeten i markedet svinder ind, kan nye udmeldinger om handelskonflikten få ekstra spalteplads og give større udsving i markedet end de realøkonomiske konsekvenser ville tilskrive. Vi har lært, at vi skal tage Trump seriøst, men behøver vi tage hvert et tweet bogstaveligt – det tror jeg ikke.”