Ansvarlige investeringer

PFA Asset Management forvalter investeringerne for PFA Pension, som er Danmarks største pensionsselskab.

Som forvalter tror PFA på, at ansvarlighed og gode afkast i stigende grad er hinandens forudsætninger. PFA arbejder derfor for at højne ansvarligheden i alle vores produkter. Når det er sagt, så vil vores produkter have forskellige grader af bæredygtighed, da de har forskellige målgrupper. Det overordnede strategiske arbejde med ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab sker i samarbejde med PFA Pension. Der kan derfor findes en række yderligere oplysninger om PFA-koncernens arbejde med ansvarlighed på pfa.dk.

Læs mere om vores tilgang til ansvarlige investeringer under de forskellige områder herunder.

PFAs politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab

PFA har fastlagt en politik for ansvarlige investeringer, som er i tråd med internationale anerkendte standarder og principper.

Hvordan arbejder PFA Asset Management med bæredygtighedsindvirkninger? 

PFA Asset Management tager hensyn til sine investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.

For sin administration af PFA Pensions investeringsmidler, se venligst PFA Pensions erklæring.



PFA Asset Management vægter transparens omkring sit arbejde højt:

Screening

For at sikre overholdelsen af regelsættene screener PFA i samarbejde med Sustainalytics løbende de aktuelle investeringer for indblanding i kontroversielle våben eller brud på de internationale principper, som regelsættene bygger på.

Eksklusionsliste

PFA prioriterer dialog og påvirkning frem for eksklusion. Der kan dog være tilfælde, hvor eksklusion er nødvendig. 

Integration af bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger

PFA integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger på samme måde som andre risici. Alle PFA’s investeringer er eksponeret overfor bæredygtighedsrisici. En bæredygtighedsrisiko betyder en miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, som, hvis den indtræffer, kan have væsentlig negativ indvirkning på værdien af investeringen. Som andre risici indarbejdes bæredygtighedsrisici i investeringsprocesserne, herunder arbejder PFA også med at identificere og prioritere potentielle, negative bæredygtighedsrisici på investeringen. Dette sker med relevante tilpasninger baseret på aktivklasser ud fra de muligheder og datagrundlag, PFA har til rådighed. 

   

          

Når PFA arbejder med bæredygtighedsrisici, sker det eksempelvis via due diligence baseret på tilgængelige data, ESG-analyser, viden om særlige forhold i de enkelte brancher og i de enkelte virksomheder, projekter eller lande. Herudover baseres PFA's principper for ansvarlighed i investeringsprocessen på følgende forhold:

  • Integrering af klima- og miljøhensyn
  • Integrering af ansvarlig skattepraksis
  • Dialog med samarbejdspartnere om ansvarlig adfærd

Vores produkter

I PFA tror vi på, at ansvarlighed og gode afkast i stigende grad er hinandens forudsætninger. PFA arbejder derfor for at højne ansvarligheden i alle vores produkter. Når det er sagt, så vil vores produkter have forskellige grader af integration af bæredygtighed, da de har forskellige målgrupper. I det omfang at der er specifikke miljømålsætninger eller andre specifikke mål for vores produkter, vil disse indgå som en del af produktinformationen (eksempelvis investorinformation eller prospekter) på disse produkter. 

Integration af bæredygtighedsrisici i lønpolitikken

PFA’s lønpolitik indeholder oplysninger om, hvordan lønpolitikken er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici i PFA-koncernen. PFA’s lønpolitik og -praksis er i overensstemmelse med PFA-koncernens forretnings- og risikostyringsstrategi, mål og risikostyringspraksis, samt koncernens langsigtede interesser og resultater som helhed.
Dette indebærer også hensyntagen til PFA’s løbende arbejde med ansvarlige investeringer som fastlagt i PFA’s politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab gældende for alle PFA’s investeringsbeslutninger, herunder integration af bæredygtighedsrisici i det omfang de er relevante for forretningsenheden.